Vigtig støtte
Vi er § 8A godkendt af skaten, hvilket vil sige, at vi årligt skal have 100 gavegivere, der mindst giver en gave på kr. 200,00 til foreningen.
Det betyder så også, at jer som giver, får fradrag via skatteopgørelsen, når I oplyser jeres CPR-nr. til os.
Vi indberetter automatisk ved årets afslutning. Vi har kørt ordningen i en årrække og vi takker meget for den støtte, som folk har givet os.
Pengene bruger vi til kurser, foredrag og den vigtige forskning. Når vi er §8A godkendt er der også specielle gode regler, hvis folk vil lave et helt eller delvist testamente til os. Vi får også delvis momsgodtgørelse hvert år på vores udgiftsbilag. Så der er en del fordele, som vi gerne vil bibeholde – takket være jer!
Vi kan imidlertid ikke opfylde reglerne med de 100 gavegivere mere, hvorfor vi har lavet et samarbejde med et firma der hedder ALL Ears TM, der skal hjælpe os med opringninger til folk, for at spørge om de vil støtte os.
Vi håber I vil tage godt imod dem - det er et seriøst firma som de fleste patientforeninger også bruger.