National Videncenter søger om forlængelse af bevillig til permanet tilskud
Den 21. maj var jeg med professor Messoud Ashina og Simon Stefansen fra National Videncenter For Hovedpine til møde i Sundhedsudvalget på Christiansborg for at søge om forlængelse af bevillig til permanet tilskud til Videncentret. Deres bevillig udløber i 2024.
På mødet deltog: Kirsten Normann Andersen, Stine Lindgreen, Rune Friis Hansen, Mike Fonseca, Louise Brown, Fl. Møller Mortensen + et par flere. De lyttede meget til hvad Messoud fortalte om behovet bl.a. til kampagne til børn og unge. Børn under 16 år kan ikke blive behandlet hos neurologer, men skal til børnelæger og dem er der mangel på. Han oplyste at det er vigtigt, at der bliver uddannet mere personale til børn og ung på børn og unge med hovedpine, så de undgår at hovedpinen bliver kronisk. Jeg fik også lidt taletid, hvor jeg kunne fortælle om de mange forældre der kontakter foreningen fordi de ikke ved, hvad de skal gøre med deres børn, der har migræne og ikke kan blive behandlet. Mange børn forsømmer skolen i længere tid på grund af hovedpine. Vi håber virkelig at de modtager en permanent bevilling.
Der blev afleveret en Hvidbog på 24 sider om de forskellige hovedpinelidelser. (Den kan I hente under Redskaber og dagbøger).