Vandretur på Hærvejen fra Jels den 21. maj

Vi havde en dejlig dag med positive og glade folk, der var fremmødt 71 personer. Mange gik alle 20 km. Vejret var OK, en smule regn, men ikke så længe og ellers lunt. Folk hyggede sig på de forskellige poster, hvor de fik lidt at drikke, frugt og snacks, alt efter hvad de havde behov for. Om aftenen var der fælles spisning og alle hyggede sig. Jels Kro var et fantastisk sted at være, de havde sågar en hyggepianist til
aftensmaden.

En stor tak til alle medhjælperne, også til de to der cyklede frem og tilbage på ruten, for at se om nogen havde brug for hjælp og for at værre sikker på, at alle var kommet i mål. Hele arrangementet er der lagt rigtig mange timer i, så det var en skuffelse, at der ikke var flere tilmeldt.

Rigmor Jensen med mand og hund fra Dansk Hoved-pine Center og Mary-Jette Rasmussen med hund fra Hovedpineklinikken i Esbjerg deltog også. Dejligt at de støttede op om arrangementet.