Sammenhæng mellem tarmbakterier og migræne

Mennesker der lider af migræne, har sandsynligvis en anden sammensætning af tarmbakterier end andre, der slipper for den slemme sygdom.

Det viser ny forskning fra University of California. Sammensætningen af tarmbakterier gør migrænikerne overfølsomme over for fødevarer med et højt nitratindhold som f.eks. Rødvin, ost og mørk chokolade. I fremtiden tror forskerne, det vil være muligt at udvikle medicin, der kan afbalancere tarmbakterierne, så man undgår migræne.

Kilde; Videnskab.dk

Der er en del forskere der arbejder med teorien om, at migræne kan opstå på grund af ubalance i tarmfloraen, det giver jo mening når man læser ovenstående og en hel del med migræne får det af bestemte fødevarer. Og måske kan der oven i købet være en sammenhæng mellem nervetrådenes øgede følsomhed og for høje niveauer af provokerende stoffer i tarmen. 

Det giver jo mening når vi ved at mange ikke har glæde af migrænemedicin, det er måske medicin til tarmbakterier der skal til, spændende at følge denne forskning. I kan læse mere om emnet på www.madforlivet.dk 

Her kan I også finde et opslag om: Elastiktræning - undgå hovedpine og nakkesmerter med 2 minutters daglig træning godt for alle kontornakker.  - der vises også en lille film.