Referat fra foredrag i Esbjerg, den 21.10.13 med neurolog Mary-Jette Rasmussen
Fin fremmøde ca. 45 personer. Men kun en meget lille del var medlemmer af foreningen. Ventetiden i Esbjerg , som før var over et år, er nu nede på to-tre måneder, alt efter hvad lægen skriver på henvisningen, de hårdest ramte kommer først. Der er kommet to sygeplejserske på afdelingen, som tager de første besøg af patienterne. Får deres sygehistorie og modtager deres hovedpinekalender, har de ingen, skal de først i gang med at notere anfald og længden af dem.Har man fået en akut opstået hovedpine og er over 35 år, skal man tage det alvorligt, det kan være et faresignal. Mary-Jette fortalte, at 75% har migræne uden aura og 25% har med aura. 15% af dem der har med aura, får ingen hovedpine og skal derfor ikke tage medicin. Nogle oplever begge dele. Der kan komme skift i sygdommen i ens livsforløb. Det er ikke unaturligt. Mange oplever skift i hovedpinen, det skyldes formentlig elektriske spændinger i baghovedet, som går frem og ender i øjnene. Aura kan vare fra 4-30 min., men i værste fald kan der gå op til 60 min.Ved migræneanfald har man ofte flere dage med spændingshovedpine. Basilarisk migræne har man ofte talebesvær, svimmelhed, bliver let forvirret, kvalme og opkast. Det er en variation af migræne. Her skal man ikke tage migrænemedicin, men ibuprofen eller aspirin er effektive. Har man migræne mere end 10 dage om måneden skal man overveje at få forebyggende medicin, som kun skal tages i 3-6 mdr.
Migrænemedicin
Maxalt og Zomig som smeltetabletter er dem der virker hurtigst. Magnesium 400 mg kan tages efter 15 dage fra menses og frem, kan have en god effekt på migræne ved menses. B2 Riboflavin 400 mg, kan også have en god effekt på migræne, få en recept fra lægen, da de ikke findes i håndkøb i de store doser. Skal tages dagligt i et par måneder før man mærker effekten. Mary-Jette bruger også Botox behandling til svære anfald, man skal have kronisk hovedpine min. 15 dage og migræne min. 8 dage før Botox anvendes. Den gives i injektioner 31 steder fordelt i panden, mellem øjnene, tindingerne og nakken, men der sprøjtes kun lige ind under huden. Efter Mary-Jettes indlæg holdt Anika Lundgaard, som er migrænepatient et oplæg fra hendes oplevelser af at leve med kroniske smerter og hvordan hun mødte modstand i systemet. En ung mor, der måtte opgive sin uddannelse og ikke kan arbejde mange timer om ugen, men som heller ikke kan få hjælp fra det offentlige, ingen pension ingen flexjob! Vi lavede en liste hvor folk der havde interesse i at mødes senere kunne skrive sig på., efter ønsker fra flere.
Af Inge Stuckert og Hanne Johannsen.