Succesfulde migrænebehandlinger – med hurtig lindring!
Mit navn er Julie Lynge. Jeg driver Julie Lynge klinikken i Malmøgade på Østerbro i København. Jeg har i en årrække hjulpet migræne og hovedpinepatienter til færre anfald og smerter ved at afspænde ansigts-, kæbe- og nakkemuskulaturen.
Hovedpine og migræne er som bekendt en meget udbredt lidelse, som kan være kompliceret at behandle. Der findes mange forskellige typer hovedpiner og årsagerne kan variere meget. Langt de fleste patienter opnår en væsentlig smertelindring ved afspænding af ansigts-, kæbe- og nakkemuskulaturen. Dette skyldes, at smerten ved hovedpine og migræne i mange tilfælde gør, at patienten spænder op i muskulaturen. Det som måske er startet som en lille hovedpine kan nemt udvikle sig, når patienten ændrer skulderposition, bider tænderne sammen, rynker panden, kniber øjnene sammen og ændrer nakkeposition i et forsøg på at beskytte sig mod den primære smerte. Alt dette giver typisk flere og stærkere spændinger i hovedregionen, som ofte gør hovedpinen værre. Disse spændinger kan mindskes eller helt fjernes ved simpel bindevævsmassage! I mine behandlinger benytter jeg en nænsom men dyb bindevævsmassage i og omkring ansigts- og kæbemuskulaturen, i hovedbunden og på nakke, skuldre og øvre ryg. Behandlingerne er meget behagelige og mange patienter oplever en dyb afspænding og døser ofte hen under behandlingen. Jeg har haft rigtig gode resultater med behandling af patienter med spændinger i hovedregionen, herunder migræne, spændingshovedpine, kæbespændinger og nakkespændinger. Typisk oplever patienter en lindring efter blot få behandlinger.
Case: Caroline, 39 år:
De sidste 15 år har jeg lidt af migræne. Det har betydet, at jeg cirka en gang om måneden har haft 3-5 dage, hvor jeg har været så hårdt ramt af smerter i venstre side af hovedet, at jeg har haft svært ved at passe mit arbejde. Jeg har gennem årene gjort utallige forsøg på at komme migrænen til livs. Jeg har været til scanning på Bispebjerg hospital, som ikke gav nogen afklaring. Jeg har forsøgt zoneterapi og almindelig massage. Jeg har haft bideskinne, fordi min tandlæge mente, at min hovedpine kunne hænge sammen med, at jeg skærer tænder om natten. Intet af det har hjulpet. Jeg har gennem alle årene taget Imigran - i perioder op til 10 piller à 50 mg. om måneden. Almindelig smertestillende medicin har aldrig hjulpet mig. I en periode var migrænen så hyppig, at min læge ordinerede Ketogan, som heller ikke gav nogen lindring. Min migræne tog til, da jeg blev gravid. De første tre måneder af min graviditet var et helvede, idet neurologer anbefaler, at man ikke tager Imigran under graviditet, da man ikke kender virkningerne. Efter tre måneder aftog migrænen dog og resten af min graviditet var jeg stort set migrænefri. Formentlig pga. den hormonelle proces min krop gennemgik. Min migræne er altid opstået i forbindelse med menstruation og jeg er derfor overbevist om, at den er hormonelt betinget. Efter min fødsel vendte migrænen tilbage. For to et halvt år siden indledte jeg et behandlingsforløb hos Julie Lynge. Hun påstod, at hun med kranio-sakral-terapi og bindevævsmassage i munden, nakken og ansigtet, kunne få min migræne til at gå væk! Jeg var skeptisk.
Efter mange mislykkede forsøg havde jeg nærmest indstillet mig på, at migrænen var blevet et faktum, jeg måtte leve med. I starten var jeg i behandling hos Julie ca. to gange om måneden og oplevede hurtigt en lindring. Efter otte måneder oplevede jeg, at migrænen var stort set forsvundet. Jeg kunne opleve et enkelt anfald med flere måneders mellemrum. Det seneste år har jeg ikke taget Imigran overhovedet. Julie holdte, hvad hun lovede. Jeg er ikke længere migræniker!
Skrevet af Julie Lynge
Malmøgade 2, kld, tv · 2100 København Ø
Mobil 26 45 54 10 · mail@julielynge.dk
www.julielynge.dk