BoostdinTarm – få et blodsukker i balance
Af: Kostvejleder Mette Brødsgård, BoostdinTarm.dk
Jeg plejer faktisk at sige BoostdinTarm – få en go' mavefornemmelse. Det betyder rigtig meget, at man har den gode mavefornemmelse, og at vores tarm har den gode tarmflora.
Den søde tand
Mon ikke næsten alle kender det, at have den søde tand eller måske hver dag have brug for en sodavand, slik, kage eller chokolade. Mange der kommer i min klinik til en vitamintest/kostvejledning fortæller, at de hver dag drikker en til to dåsesodavand. Netop for at tilfredsstille den søde tand. Det er ligemeget, om det er sodavand, slik, kage eller chokolade vi drikker/spiser – det hele skaber ubalance i blodsukkeret og er faktisk en meget dårlig vane. Når blodsukkeret er ustabilt og drøner op og ned dagen igennem, kommer det til at påvirke dit humør, overskud, energiniveau og ikke mindst din tarmflora. Når du får for meget sukker, søde sager eller søde drikke påvirker det din fordøjelse, din tarmbakterieflora.
Fordøjelsen
Problemer med fordøjelsen, tarmbakteriefloraen kan give symptomer som hovedpine, da det giver problemer med optagelsen af næringsstoffer samt udskillelse af affaldsstoffer. Hovedpine kan opstå af forskellige årsager, men du kan for det meste selv være med til at rette op på dette. Kroppen vil aldrig give dig en smerte uden grund, derfor vil der altid være en årsag til din hovedpine. Når tarmen ikke kan optage de gode næringsstoffer, så bliver et af symptomerne sult. En sulten krop efter de gode næringsstoffer. Og desværre, når vi føler sult (blodsukkeret er i ubalance), så spises der ofte fødevarer af dårlig kvalitet uden vitaminer eller mineraler. Alt det vi faktisk godt ved, vi ikke burde spise/drikke. Og derfor får vi et ustabilt blodsukker. Både blodsukker- og væskebalancen er vigtig samt kroppens evne til at udskille affaldsstoffer, når der er problemer med hovedpine og migræne.
BoostdinTarm
Det betyder meget, hvad man indtager og hvordan man indtager sin kost. Vi skal helst undgå, at maden vi indtager ikke er i vores mavesæk/tarmsystem i alt for mange timer. Vi skal kunne nedbryde maden samt optage de gode næringsstoffer uden de store problemer. Når vi har et stabilt blodsukker hele dagen lang, vil vi også opleve et højere energi niveau og dermed mere velvære og overskud i vores hverdag. Mere sundhed til fordøjelsen og tarmbakteriefloraen.