Referat fra Åbent Hus arrangement med Dansk Hovedpinecenter

Årets hovedpinedag med Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital blev markeret lørdag den. 24. november. Professor Rigmor Højland Jensen bød velkommen til de ca. 100 fremmødte, og derefter gik man over til at behandle emnet den gensidige/cirkulære påvirkning mellem søvn og hovedpine.

Søvn og hovedpine
Professor Poul Jennum talte om søvn (og hovedpine). Det er almindeligt kendt, at for lidt og for megen søvn kan give hovedpine.

Også under søvn er der aktivitet i hjernen. Det, man oplever i vågen tilstand, gemmes/oplagres i hjernen under søvnen, og får man for lidt søvn lagres/huskes der mindre. Processen styres af hormoner. Søvnens hormonproduktion begynder ca. 1½ time til 2 timer før ens normale sengetid, og man skal derfor ikke i dette tidsrum være al for aktiv, men bør nedtrappe dagens gøremål og fødeindtagelse. En regelmæssig døgnrytme er meget vigtig. Når man falder i søvn, hæmmes vågensystemet. Når man vågner, hæmmes søvnsystemet.

Ved kronisk søvnmangel oplever man smerter (f.eks. fra gigt, hovedpine, ryg- og bindevævslidelser) på en anden måde - smertetærskelen sænkes. Igen ses den cirkulære påvirkning, idet smerter giver søvnmangel/søvnforstyrrelser. Migræne, spændingshovedpine, morgenhovedpine, klyngehovedpine (Hortons hovedpine) og nattehovedpine er direkte forbundne med søvnforstyrrelser og påvirket dagsfunktion. På forespørgsel blev det oplyst, at hovedpine og søvnapnø ikke specifikt hører sammen.

Hovedpine og søvn
Herefter gik reservelæge Mads Barsøe over til emnet hovedpine (og søvn). Det store spørgsmål her er, hvad skyldes hvad: Giver søvnforstyrrelser hovedpine, eller give hovedpine søvnforstyrrelser? Ved primære hovedpiner (f.eks. migræne, spændingshovedpine og Hortons hovedpine) har man i en undersøgelse vedr. søvnrelaterede hovedpiner konstateret, at 1/5 af de 300 patienter havde nat- eller morgenhovedpine. Ved sekundære hovedpiner (fremkaldt af f.eks. medicin, slag eller svulster) sås også påvirkning ved for lidt eller for megen søvn eller søvn på forkerte tidspunkter. Rask søvn kan give hovedpine, søvnforstyrrelser kan give hovedpine; men søvn kan også lindre hovedpine. Der er indre påvirkningsprocesser i kroppen, men også ydre som lys og mørke samt tidspunkt på året. F.eks. skulle migræne være hyppigere om sommeren. Hortons hovedpine har en periodisk art, der nærmest udløses på klokkeslæt, samt en kronisk, hvor man tror anfald udløses lettere. Det en bestemt del af hjernen, der udløser Hortons hovedpine. På forespørgsel blev der svaret, at man ikke ved, om blodtrykket påvirker Hortons hovedpine.

Nyt fra forskningen
Overlæge Messoud Ashina informerede om nyt fra forskningen. I anknytning til ovenstående frarådede han, at man sov midt på dagen, idet det kunne føre til migræne-anfald. Vedr. aura oplyste han, at denne ikke blot består af synsforstyrrelser, men også består af føleforstyrrelser samt tale- og bevægelsesbesvær.

Ved migræne sker der en udvidelse af blodkar i smertesiden. På spørgsmålet om, hvorvidt det er denne udvidelse, der fremkalder smerterne, eller om det er smerterne, der fremkalder udvidelsen, blev der svaret, at da sumatriptan trækker årerne sammen, tror man, at udvidelsen fremkalder smerterne. Til sidst blev det konkluderet, at hver migræne er speciel/unik. Det er forskellige mekanismer, der fremkalder anfald hos hver patient - flere faktorer spiller ind.

Orientering om samarbejdet mellem patientforeningerne
Christian H. Hansen fra Dansk Horton Hovedpineforening orienterede om samarbejdet mellem patientforeningerne. Man var nu ved at være færdige med etableringen af en paraplyorganisation bestående af Migræne- og Hovedpineforeningen, Dansk Horton Hovedpineforening og Trigeminus Foreningen, idet man havde indset vigtigheden af stærke, samarbejdende foreninger. Man håbede på at få oprettet et sekretariat med bl.a. tilknytning af en socialrådgiver og havde fået et lokale til rådighed på Glostrup Hospital. Man var ved at udarbejde en aktivitetsplan samt budget for tiden 2013-2015 og ville søge legater, fonde, tips- og lottomidler samt sponsorater til organisationens drift. Repræsentanten for Migrænikerforbundet oplyste, at denne forening havde deltaget i arbejdet med etableringen af paraplyorganisationen, men havde fravalgt videre samarbejde med nogen, der tillod støtte fra medicinalindustrien. Til dette replicerede Christian H. Hansen, at paraplyorganisationens vedtægter vil være affattet således, at dens forretningsudvalg kan søge om bidrag fra fonde, virksomheder og organisationer, men at forudsætningen for modtagelse af bidrag er, at Hovedpinesagen ikke underkastes noget som helst krav fra bidragsyderen. Få i salen støttede Migrænikerforbundet i frygten for uheldig indflydelse, mens størsteparten ikke så noget odiøst i eventuelle midler fra medicinalindustrien. Der var endog forslag om, at Migrænikerforbundet i det mindste prøvede at deltage i samarbejdet for at se, hvad ansøgninger om midler kunne afstedkomme. En repræsentant for Danmarks Lungeforening hilste initiativet velkomment, da denne forening havde gode erfaringer med sådanne midler.

Referat: Litten Ringberg