Massage mod hovedpine og migræne
Måske kender du det kun alt for godt. En af de dage, hvor du går i seng med hovedpine og når du står op igen, er den der stadig. Måske tager du medicin for at forebygge, så du kan klare dagen på jobbet. Måske tager du medicin igen, når hovedpinen tager til. Og når hovedpinen eller migrænen helt overtager styringen, må du igen tage noget smertestillende for bare, at kunne holde ud at være til. Måske oplever du også at medicinen ikke længere har den samme effekt, men så er du ikke den eneste. Hver dag bliver vi opsøgt af nye kunder, som lider af hovedpine dagligt eller flere gange om ugen. Det har stået på i mange år og pillerne har ikke længere den tilsigtede virkning og mange kunder vil helst være foruden. ”jeg er parat til hvad som helst bare du kan hjælpe mig” siger kunderne. Og det har vi god succes med.
Der er mange meninger om massage, men hos Ergomazone er billedet helt klart. De kunder der får massage oplever allerede efter første behandling, at hovedpinen aftager i styrke og at massagen efter hver behandling tilsvarende øger intervallet mellem hovedpinen/migrænen. Hemmeligheden er først og fremmest den lange behandlingstid på minimum 50 minutter, hvor der arbejdes i dybden af ryg og skuldermuskler. Og som noget helt specielt en særlig teknik til at få løsnet de spændte hals og nakkemuskler, der spiller en stor rolle, når vi taler om alle slags hovedpiner, hvor man er øm langs hele kraniekanten, op i hovedbunden, helt om i tindingerne og kæben. I massagen anvendes varme sten, der sikre en hurtig opblødning af muskulaturen og samtidig virker smertelindrende på de ømme muskler.
”Jeg har prøvet meget massage med aldrig på den måde oppe i nakken. Det var ligesom en hjelm blev taget af mit hoved og hovedpinen lettede med det samme.””set i bakspejlet skulle jeg have gjort det her noget før. Nu har jeg haft hovedpine næsten hver dag i mere end 20 år og allerede efter de 5 behandlinger, fik jeg det meget bedre. Nu vedligeholder jeg massagen hver måned for at forebygge og jeg tænker mere over mine arbejdsstillinger efter de vejledninger jeg har fået. ”
”siden jeg er startet hos Ergomazone, har jeg ikke haft så slemme migræneanfald, at jeg måtte opsøge lægen for at indsprøjtninger. Jeg har stadig anfald, men ved at få behandling, når anfaldet starter, nedsætter jeg både intensiteten og længden på anfaldet. Så nyder jeg varmen fra stenene, den får mine muskler til at slappe af.”
Behandlingen er selvfølgelig individuel alt efter årsagen til hovedpinen og intervallet mellem behandlingerne øges i takt med, at der går længere og længere imellem dine anfald. Det betyder for eksempel ved hormonel betinget migræne, at du kan mindske styrken af dit anfald, hvis du planlægger din behandling lige op til din menstruation. Vi kombinerer nogle behandlinger med laserterapi, der får cellerne til at reparere det overbelastede bindevæv. Lyset mobiliserer immunforsvaret i området, hvorved inflammation efter lang tids irritation bliver bekæmpet. Desuden stimulerer laserlyset produktionen af endorfiner, som er kroppens eget smertestillende stof. Særligt ved piskesmæld har laseren god effekt på fleksibiliteten i nakken.
Med kranio sakral terapi og triggerpoints massage korrigerer vi opståede fastlåsninger mellem rygsøjlens facetled, da disse fastlåsninger kan afklemme nerveforsyningen til musklerne. Det betyder at muskler som fx Trapezius og Sternocleidomastoideus bliver overspændte og fastholder skævheder imellem leddene, på grund af et vedvarende øget træk. En kronisk tilstand, der skaber grundlag for tilbagevendende hovedpine.
Ligeledes anvender vi også mund- og ansigtsstimulation, hvor musklerne løsnes inde fra munden. Det frigiver spændingen i ansigtsmusklerne, løsner kæbeleddet og afklemningen af Trigeminus nerven, som er en medspiller ved både migræne og kraftig hovedpine. Vores erfaring er, at du kan lave nok så mange øvelser mv., men hvis du ikke får løsnet din muskulatur i dybden og korrigeret eventuelle skævheder i nakken, vil hovedpinen ligge latent og lure. Du oplever måske endda at din hovedpine blive trigget når du laver dit øvelsesprogram eller prøver på at dyrke den motion, alle ved er godt.
En kunde er faldet ned fra en stige og har slået ryggen. Han modtager ingen tilbud fra det offentlige efter undersøgelsen på skadestuen. Han opsøger klinikken på grund af en tiltagende hovedpine. I klinikken behandles han for piskesmæld. Han får behandlinger i klinikken ugentligt i et halvt år, der gør at graden af hovedpinen minimeres men bedst af alt har han lettere ved at koncentrere sig. Vi formidler kontakt til advokat, skriver til lægen med henblik på en bedre udredning samt etablerer et samarbejde med en kiropraktor. I dag halvandet år efter er han næsten symptomfri. Han kommer stadig engang hver 3. måned for at vedligeholde. Han arbejder igen fuld tid.
Har du fået lyst til at indgå et behandlingsforløb og få øget din livskvalitet betydeligt, kan du læse mere på vores hjemmeside www.ergomazone.dk eller kontakte ERGOMAZONE ved fysiurgisk massør Michael Krustrup Behrens og ergoterapeut/ fysiurgisk massør Helle Krustrup Behrens på telefon 20613958.
Som medlem af migræne og hovedpine foreningen får du 100 kr. rabat på din første behandling
Skrevet af ergoterapeut Helle Krustrup Behrens/ Ergomazone