Hovedpine og kiropraktik

Hver tiende dansker har ondt i hovedet mindst en gang om ugen. 16% af os vil svare ja, hvis vi bliver spurgt om vi har hovedpine i dag! Hovedpine er altså noget der generer mange i hverdagen, og undersøgelser har vist at kun omkring 25% opsøger en behandler, for at få stillet en diagnose og få relevant behandling. 

De 3 mest almindelige hovedpinetyper er spændingshovedpine (60%), nakke­hovedpine (18%) og migræne (16%). I sjældne tilfælde kan hovedpine skyldes mere alvorlige sygdomme (6%), det er derfor vigtigt at opsøge læge eller kiropraktor, hvis du har særlig langvarig, hyppig eller kraftig hovedpine, eller hvis du pludselig får en kraftig hovedpine, og ikke plejer at døje med hovedpine.
Også ved mildere former for hovedpine kan læger og kiropraktorer stille en diagnose, udfra hvilken en relevant behandling kan iværksættes.

Spændingshovedpine
Spændingshovedpine beskrives ofte som et stramt bånd omkring hovedet, der især trykker over tindingerne og i panden. Hovedpinen kommer typisk op af dagen. Det generer, men forhindrer sjældent daglige gøremål. Hovedpinen stammer, som navnet siger, fra spændinger, og forværres derfor sjældent af fysisk aktivitet. Tværtimod lindrer bevægelse ofte på hovedpinen.

Muskelspændingerne opstår ofte pga. nedsat ledbevægelse i nakkens led, samt når muskler over længere tid er konstant anspændte og forkortede. Det ses f.eks. når man ubevidst trækker skuldrene op om ørerne, holder telefonrøret mellem skulder og øre, er stresset, eller laver den samme bevægelse med armene igen og igen.

Nakkehovedpine
Nakkehovedpinen sidder i nakken, stråler ofte frem mod den ene side af panden og det ene øje og er ofte noget mere voldsom i styrke end spændingshovedpine. Nakkehovedpine er ofte til stede når man vågner. Det udløses af fejlstillinger/ændret bevægemønster i nakkens små led. Disse led er rigt forsynet med nerver, som er en del af stillingssansen. Derfor kan nakkehovedpine ofte give uspecifik svimmelhed, utilpashed og synsforstyrrelser.

Migræne
Migræne beskrives som anfaldsvis, ensidig hovedpine af pulserende karakter, ofte ledsaget af kvalme eller opkast. Mange oplever også lyd/lysoverfølsomhed. Et anfald af migræne forhindrer ofte dagligdags gøremål, og giver anledning til svære muskelspændinger.
Muskelspændinger der kan forværre hovedpinen ved at man får spændingshovedpine oveni migrænen. Under et anfald af migræne, kan det ofte lindre, at lægge sig i et roligt, køligt rum, med nedrullede gardiner. Smerterne ved migræne skyldes ændringer i blodgennemstrømningen i hjernens blodkar.

Medicin fremkaldt hovedpine
Hvis man i en periode har taget hovedpine tabletter dagligt, og de ikke længere har nogen særlig effekt, kan det være fordi man får hovedpine af de mange tabletter. Det er endnu en god grund til at blive undersøgt og behandlet, inden man kommer ind i en vane med lige at snuppe en tablet når der er optræk til hovedpine.

Behandlingsformer
Det er som tidligere nævnt kiropraktorer eller læger der stiller behandlingsdiagnosen, der er bestemmende for hvilken behandling der bør vælges.

Behandlingen kan bestå af følgende:
• Ledjustering – ledbevægelsen optimeres/normaliseres (udføres af kiropraktorer og er især vigtigt ved nakkehovedpine)
• lokal bløddelsbehandling af de involverede muskler og ledbånd.
• Medicinsk behandling, f.eks. ved migræne.
• Udspændings øvelser samt stabiliserende øvelser.
• Anbefalinger med hensyn til arbejdsstil linger og rådgivning om bl.a. motion/øvelser, samt generelle råd.

Lider du af spændingshovedpine eller nakkehovedpine, kan det anbefales at få det behandlet hos en kiropraktor

Migræne skal behandles med migrænemedicin, som kun lægen kan ordinere, når diagnosen er stillet. Undersøgelser viser at kiropraktisk behandling af migrænepatienter kan reducere antallet af migræneanfald. Det skyldes sandsynligvis at den medfølgende spændingshovedpine ikke bliver så udtalt.

Ny forskning
Der bliver i disse år lavet en del forskning, både herhjemme og i udlandet, i dosering af kiropraktisk behandling til hovedpine patienter. Pilotprojekter viser at patienter der får behandling 2 – 3 gange om ugen de første 3 uger, klarer sig signifikant bedre end de der kun behandles en gang om ugen i 3 uger.