Forskere tættere på migrænens gåde

For første gang er et bestemt gen blevet koblet til almindelig migræne. Det er en forskningsmæssig kraftanstrengelse, som åbner en ny og bredere vej mod bedre behandling.

Et stort, internationalt forskningsprojekt med dansk bidrag har for første gang fundet et gen, der giver en øget risiko for at få migræne.

»Det er et meget stort fremskridt. Det er første gang, vi finder en genetisk abnormitet, som kan medføre øget risiko for de almindelige former for migræne. Vi har ledt efter den i årevis,« siger professor i neurologi ved Københavns Universitet, Jes Olesen, som står bag Hovedpinecenteret på Glostrup Hospital.

Migrænegenet er fundet ved et verdensomspændende samarbejde om at undersøge arvemateriale fra tusindvis af mennesker. Fundet kan måske føre til mere »skræddersyet« - personaliseret - medicin til migrænepatienter, så en gentest kan fortælle, hvilken medicin man som patient vil få mest nytte af. »Vi er allerede i gang med at se på, om patienter med genvarianten er mere følsomme over for CGRP,« siger Jes Olesen. På Hovedpinecentret i Glostrup forskes der målrettet i medicin til at hæmme CGRP, der er et signalstof, som udløser migræne hos forsøgspersoner. CGRP-midlerne er blot én af flere typer migrænemedicin, som er lige på trapperne. Ingen af dem virker på alle migrænepatienter, og det kan migrænegenet måske hjælpe med at forklare eller endda forudsige.

Forskningsboost
Migrænegenets placering på kromosom 8 giver et fingerpeg om, hvordan det påvirker hjernen til at få migræne. Det sidder mellem to gener, som har at gøre med styring af signalstoffet glutamat. Det nye gen-fund vil formentlig give et boost til forskning i glutamat-påvirkende migrænemedicin, som i dag kun er på tegnebordet. Genfundet kan samtidig få hurtigere praktisk betydning for migrænikere, hvis det kan løse gåden om, hvorfor et stort mindretal af migrænepatienter slet ikke har glæde af triptaner, som er en gruppe af stoffer, der i dag udgør de mest udbredte og bedst virkende migrænemidler.

Hver tiende rammes
Migræne rammer omkring hver tiende person, både i fattige og rige lande. Sammenhængen mellem det nyfundne gen og øget risiko for migræne er meget sikker, men det kan langtfra forklare alle migrænetilfælde.

»Almindelig migræne har en kompleks arvegang. Det er ikke én bestemt genmutation, men en kombination af mange ting. Miljøet spiller også ind,« siger Jes Olesen.
En klar og øjeblikkelig sidegevinst ved fundet af migrænegenet er dog, at det med sikkerhed placerer de voldsomme hovedpineanfald i kassen med »rigtig« fysisk sygdom. »Jo flere signalstoffer og abnormiteter, vi finder, jo bedre kan vi imødegå dem, der stadig tror, at det nok er noget psykisk,« siger migræneforsker Jes Olesen.