Folk med aftenarbejde lider mere af migræne

20. marts 2017

Denne artikel er skrevet af Hanna Sigga Madslund og er genoptrykt her med tilladelse fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Folk med fast aftenarbejde lider oftere af migræne, som de har søgt behandling for, end folk med fast dagarbejde. Det viser nye forskningsresultater.

Selvom det ikke nødvendigvis er arbejdsmiljøet i sig selv, der er årsagen til migrænen, er det noget, arbejdspladserne kan overveje at forholde sig til for at fastholde folk i arbejde og nedbringe sygefraværet.

Af Hanna Sigga Madslund

Et enkelt migræneanfald eller en dunkende hovedpine i ny og næ er velkendt for mange. Men at have migræne eller hyppig hovedpine i et omfang, så man får sygefravær og må i behandling hos sin læge, er heller ikke ualmindeligt blandt erhvervsaktive i Danmark.

Faktisk lider hver femte kvinde og hver tiende mand af migræne eller hyppig hovedpine, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil, og lidelserne har stor betydning for sygefraværet og for produktionen ifølge resultater fra Statens Institut for Folkesundhed.

Et overset problem blandt erhvervsaktive

Alligevel er migræne og konsekvenserne af denne lidelse et overset problem i arbejdsmiljøet, mener forskere bag nye forskningsresultater. De satte sig derfor for at undersøge forekomsten af migræne blandt personer med forskellige arbejdstider. Hypotesen var, at personer med skifteholdsarbejde, særligt dem med natarbejde, lider mere af migræne på grund af forstyrrelser af døgnrytmen og mangel på søvn end andre. Men det fandt forskerne kun delvist belæg for.

Forskerne brugte spørgeskemadata om arbejdstider fra 5.872 erhvervsaktive personer fra 21 forskellige jobgrupper. Deltagerne i undersøgelsen svarede på, om de enten havde fast dagarbejde (overvejende mellem kl. 6 og kl. 18), fast aftenarbejde (overvejende mellem kl. 15 og 24), fast natarbejde (overvejende fra midnat til kl. 5) eller varierende arbejdstider med og uden natarbejde. Forekomsten af migræne blev målt ved, at deltagerne blev spurgt, om de inden for det sidste år havde været i behandling for migræne.

Faste aftenarbejdere har mest migræne

Resultaterne viste, at der ikke var en højere forekomst af migræne, som der var søgt behandling for, blandt dem med fast natarbejde, som hypotesen ellers var. I stedet fandt forskerne, at personer med fast aftenarbejde havde mere end 50 procent højere forekomst af migræne, som de havde søgt behandling for, end dem med fast dagarbejde – uanset køn og alder og uanset personernes oplevelser af deres stressniveau, søvnlængde og ugentlige antal arbejdstimer.

Overhyppigheden af migræne forekom især blandt de medarbejdere, som havde haft aftenarbejde i lang tid. Men der var også en overhyppighed blandt dem med kortere anciennitet i aftenarbejde, men den var knap så udtalt.Resultaterne viste også, at der ikke var statistisk signifikante forskelle mellem personer med fast dagarbejde og de øvrige grupper (se faktaboksen).

Folk med migræne vælger måske aftenarbejde

Forskernes fortolkning af resultaterne er ikke, at aftenarbejde nødvendigvis er årsag til migrænen.

-Det er for eksempel en mulighed, at personer med migræne, som de har søgt behandling for, vælger aftenarbejde eller af andre grunde vælger jobfunktioner, hvor aftenarbejde er hyppigt. Inden for nogle brancher kan det nemlig være mindre hektisk at gå på arbejde om aftenen. Og det anser jeg som en fordel, hvis der på den måde kan ske et match mellem kravene i arbejdet og medarbejderens ressourcer, siger lektor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og gæsteforsker Kirsten Nabe-Nielsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Vigtigt at forholde sig til migræne i arbejdsmiljøet

I en tidligere undersøgelse fra NFA fandt man også, ifølge Kirsten Nabe-Nielsen, at personer med fast aftenarbejde havde mere sygefravær end personer, der arbejdede på andre tidspunkter. Begge resultater peger, ifølge lektoren på, at arbejdspladserne skal rette mere opmærksomhed mod medarbejdere i aftenarbejde, fordi der kan være nogle helbredsmæssige udfordringer, som man er nødt til at forholde sig til:

– Selvom det ikke nødvendigvis er arbejdsmiljøet i sig selv, der er årsagen til migrænen, er det noget, arbejdspladserne kan overveje at forholde sig til for at fastholde folk i arbejde og nedbringe sygefraværet. Fra en tidligere undersøgelse, vi har lavet, ser det faktisk ud til, at mange i fast aftenarbejde får tilbud om et sundhedstjek eller mulighed for at gøre brug af en behandlingsordning. Man kan overveje, om rådgivning i forhold til håndtering af migræne med fordel kan indgå i allerede eksisterende tilbud, slutter Kirsten Nabe-Nielsen.

Migræne optræder som pulserende anfald af hovedpine, der forværres ved fysisk aktivitet og som giver kvalme og overfølsomhed for lyde og/eller lys. Før migræneanfaldet kan man desuden opleve at få tale-, syns- eller smagsforstyrrelser.

Hvor mange svarede, at de havde været i behandling for migræne inden for det sidste år:

12 % med fast aftenarbejde (flest kvinder i gruppen med fast aftenarbejde).
9 % med varierende arbejdstider uden natarbejde (flest mænd i gruppen med varierende arbejdstider uden natarbejde).
7 % med fast dagarbejde.
6 % med varierende arbejdstider med natarbejde.
3 % med fast natarbejde.

Kilde: Jakobsen GS m.fl., 2017.

Studiet er et samarbejde mellem forskere fra:

Københavns Universitet.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Læs den videnskabelige artikel

Jakobsen GS, Timm AM, Hansen ÅM, Garde AH & Nabe-Nielsen K (2017): The Association between Shift Work and Treatmentseeking Migraine in Denmark. Epub ahead of print]. Ergonomics 2017; DOI: 10.1080/00140139.2016.1278463