Hovedpine hos børn

Hovedpine hos børn
Det at have hovedpine en sjælden gang imellem er en normal tilstand som sjældent kræver behandling. Men mange børn og unge lever med ubehandlet eller utilstrækkelig behandlet hovedpine som er af en sådan sværhedsgrad og/eller hyppighed at den forringer deres livskvalitet og influerer væsentligt på deres daglige funktionsniveau.

En korrekt hovedpine diagnose stilles i de fleste tilfælde på baggrund af et helt karakteristisk mønster af symptomer ved en grundig sygehistorie og læge undersøgelse og kun i sjældne tilfælde er yderligere undersøgelser påkrævet.

Hvilke typer
Hovedpine sygdomme inddeles i primære og sekundære hovedpiner. De primære hovedpine typer, er hovedpine, der ikke er forårsaget af anden sygdom og de sekundære hovedpine typer, er hovedpine, der er udløst af anden sygdom f.eks. infektioner, feber, hjernerystelse, bihulebetændelse, øjensygdomme, øresygdomme, tandlidelser og i sjældne tilfælde af mere alvorlige sygdomme i hjernen.

De almindeligste primære hovedpine typer hos børn er migræne og spændingshovedpine. Migræne forekommer i flere forskellige undertyper, hvor de mest almindelige er migræne uden aura og migræne med aura. Spændingshovedpine forekommer også i flere forskellige undertyper med eller uden ømhed af de muskler, der sidder omkring hovedet. Spændingshovedpine opdeles efter hyppighed i 3 former; sjælden episodisk spændingshovedpine (anfald under en gang per måned), hyppig episodisk spændingshovedpine (anfald mere end en dag men mindre end 15 dage per måned) og kronisk spændingshovedpine (anfald 15 dage eller mere om måneden).

Hvor mange børn lider af hovedpine
Hovedpine er en hyppig sygdom hos børn. Hyppigheden af børnemigræne stiger med alderen fra 3-7% hos børn i før skolealderen til en hyppighed omkring 20% hos større skolebørn, hvor af 75-80% har migræne uden aura. Ingen kender den præcise hyppighed af spændingshovedpine hos børn, men der er ingen tvivl om, at spændingshovedpine er mere hyppig end migræne også hos børn.

I hver eneste skoleklasse er der mindst et barn med migræne, men kun ca. hvert 10. barn med migræne kommer til lægen. Årsagerne til dette er mange: En årsag kan være at mange forældre til børn med migræne ikke ved at børn kan få migræne. En anden kan være, at de voksne ikke tænker på at barnet har migræne, fordi migræne symptomerne hos børn kan vise sig på en anden måde end migræne hos voksne. En tredje årsag kan være, at mindre børn kan have svært ved at give udtryk for deres symptomer med ord, hvilket gør det svært for forældre og omgivelser at tolke barnets symptomer. En fjerde årsag kan være, at mange forældre ikke tror der findes et godt behandlingstilbud, og de frygter måske at barnet skal have ”piller”.

Hvem rammes især
Migræne og spændingshovedpine kan begge begynde i en meget tidlig alder. Det mest hyppige er dog at migræne begynder omkring 12-13 års alderen, at migræne indtil 12 års alderen (puberteten) rammer lige hyppigt drenge og piger, men at hyppigheden efter puberteten stiger hos pigerne. Kønsfordelingen mellem drenge og piger ændrer sig således fra 1:1 til 1:2-3. Spændingshovedpine begynder mest hyppigt omkring 7 års alderen og hyppigheden stiger med alderen. Drenge og piger har indtil 11-12 års alderen lige hyppigt spændingshovedpine, men herefter har piger hyppigere spændingshovedpine end drenge.

Symptomer
Migræne uden aura
75-80% af børn med migræne har migræne uden aura. Migræne uden aura varer fra 1 -72 timer og viser sig ofte hos førskole børn som episoder hvor barnet ser sygt ud (f. eks er bleg), har mavesmerter, opkastning og bliver nødt til at gå i seng. Børn kan vise smerte ved irritabilitet, gråd eller ved at søge et mørkt rum for at sove. De 5-10 årige børn oplever ofte hovedpine i begge sider af hovedet, typisk lokaliseret til pande eller tindingeregion. Børn kan have svært ved at beskrive smerten, men hvis de kan, er smerten ofte dunkende/pulserende og af moderat til svær i styrke. Smerten forværres ofte af fysisk aktivitet og ledsages ofte af kvalme og/eller opkastninger og lys- og lyd-overfølsomhed. Ældre børn har oftere ensidig hovedpine i tindingeregionen.

Migræne med aura
Migræne med aura er mindre hyppig hos børn. Migræne med aura varer fra 1-72 timer og har typisk de samme smerte symptomer som migræne uden aura. Herudover er der forbigående neurologiske symptomer (aura fænomener) i form af karakteristiske synsforstyrrelser og/eller føleforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser og/eller lammelser. De neurologiske symptomer kommer gradvist over flere minutter og forsvinder typisk efter ca. 30 minutter. Det mest almindelige aura fænomen er synsforstyrrelser, i form af blinde pletter i synsfeltet, zigzag linier eller sløret syn. Det næst hyppigste aura symptom er føleforstyrrelser, i form af prikkende/sovende fornemmelse, der langsomt breder sig fra fingrene til armen og evt. til den ene ansigtshalvdel. Kun i sjældne tilfælde opleves taleforstyrrelser eller forskellige grader af lammelser.

Spændingshovedpine
Spændingshovedpine varer fra 30 minutter til 7 dage. Spændingshovedpine er typisk lokaliseret i begge sider af hovedet eller i hele hovedet, smerten er konstant trykkende af mild til moderat styrke og forværres ikke af fysisk aktivitet. Spændingshovedpine er typisk ikke ledsaget af kvalme, opkastninger, lys og lyd overfølsomhed. Spændingshovedpine kan hos nogle børn være svær at adskille fra migræne uden aura, da nogle symptomer overlapper.

Medicinfremkaldt hovedpine
Er typisk en kronisk (mere end 15 dages hovedpine per måned) blandingshovedpine af både migræne og spændingshovedpine anfald. Hovedpinen er fremkaldt af uhensigtsmæssigt overforbrug (dagligt) af medicin. Den kan fremkaldes af både almindelig håndkøbsmedicin og af migrænemedicin på recept.

Årsag
Migræne
Migræne, specielt migræne med aura, kan være arvelige, men det er en blanding af arv og forskellige miljø faktorer, der er afgørende for om et barn udvikler migræne eller ikke.

Spændingshovedpine
Årsagen til spændingshovedpine kendes ikke – muligvis spiller arvelige mekanismer ind ved kronisk spændingshovedpine, mens miljø faktorer spiller en afgørende rolle for om et barn udvikler episodisk spændingshovedpine eller ikke. Hovedpine kan udløses af flere forskellige ”trigger faktorer”. De fleste trigger faktorer udløser ofte men ikke altid hovedpine hos hovedpine patienten. Dette betyder at trigger faktorer ikke alene men sandsynligvis sammen med andre miljøfaktorer og genetiske faktorer er medvirkende til om en given hovedpine patient udvikler hovedpine eller ikke. Der er derfor ikke rigtigt at udstede generelle kostråd til børn med migræne, men det anbefales at sanere for de trigger faktorer, der hos det enkelte barn spiller en rolle.

Behandling
Det er ikke altid nødvendigt at give børn medicin for deres hovedpine sygdom. Kun hvis identifikation og fjernelse/minimering af trigger faktorer, regelmæssig livsførelse uden for mange stress provokerende faktorer, evt. udspændingsøvelser og instruktion i stress håndtering ikke har haft tilstrækkelig effekt på hovedpinen er det nødvendigt i en periode at give barnet medicin.

Den første del af behandlingen af børn med hovedpine er den ”ikke medicinske” forebyggende behandling af migræne og spændingshovedpine, denne består af:

1. Udredning og derefter sanering af provokerende trigger faktorer.
2. Drikke og spise tilstrækkeligt og sundt.
3. Regelmæssig nattesøvn.
4. Regelmæssig motion.
5. Identifikation og elimination af stress provokerende faktorer samt instruktion i strategier for stress håndtering.
6. Instruktion i simple udspændingsøvelser eller afspændingsteknik ved muskelspændinger.
7. Korrektion af evt. dårlig holdning (øvelser). 8) Tandlæge behandling ved bidefunktionsproblemer.

Herefter er det relevant at vurdere behov for evt. medicinsk behandling. Den medicinske behandling kan deles op i akut anfaldbehandling og forebyggende behandling af hovedpine.

Akut anfaldsbehandling migræne
Behandling af migræne sigter på at behandle hovedpine smerten, da der ikke findes tilgængelige præperater der har effekt på aurafænomenerne. Anfaldsbehandlingen består først og fremmest af smertestillende behandling med et eller flere præparater evt. kombineret med medicin mod kvalme. Det er vist, at der er langt større effekt af en simpel smertestillende medicinsk behandling (Paracetamol, NSAID, acetylsalicylsyre, sidste kun til børn >15år) hvis den kombineres med medicin mod kvalme (Domperidon = Motilium). Kun hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af en simpel smertestillende behandling kombineret med medicin mod kvalme er det nødvendigt at bruge specifik migræne medicin i form af såkaldte triptaner. Der er sikker effekt af triptan behandling hos børn når medicinen gives som stikpille, næsespray eller indsprøjtning men der er endnu ikke sikkert påvist effekt af triptan behandling som tablet. Ved migræne med aura, bør triptan præparater først tages efter aurafænomenerne er overstået.

Akut anfaldsbehandling spændingshovedpine
Anfaldsbehandlingen af den enkelte hovedpine episode består af smertestillende behandling med svage smertestillende præparater (paracetamol, NSAID eller acetylsalicylsyre). Generelt for akut anfalds behandling af migræne og spændingshovedpine gælder at man skal undgå overforbrug af smertestillende tabletter. Den præcise dosis for hvornår medicin kan give medicinfremkaldt hovedpine kendes ikke (er måske individuel), men generelt bør børn med svær hovedpine ikke have anfaldsmedicin mere end 2-3 gange om ugen.

Forebyggende medicinsk behandling
- hvilket er daglig medicinsk behandling (med andre præparater en dem som vides at kunne fremkalde medicinfremkaldt hovedpine), kan overvejes ved meget hyppige eller svært invaliderende hovedpine anfald, hvor der ikke har været tilstrækkelig effekt af den ”ikke medicinske forebyggende behandling” eller hvor den akutte anfaldsbehandling er utilstrækkelig.

Generelt er der meget lidt videnskabeligt bevis for at den forebyggende medicinske behandling virker hos børn med migræne og spændingshovedpine. Den medicinske behandling af migræne og spændingshovedpine er forskellig, behandlingen bør gives i tilstrækkelig dosering i minimum 3 mdr. før man kan udtale sig om en eventuel effekt og man bør holde pause med behandlingen efter 6-12 mdr. for at sikre sig, at der fortsat er behov for daglig medicinering.

Prognose
Migræne hos børn har en god prognose. Hovedparten af børn med migræne oplever et svingende sygdomsforløb med lange anfaldsfri perioder afbrudt af perioder med migræneanfald. Omkring 40% af børn med migræne har ikke migræne i voksen alderen.

Langtidsprognosen for spændingshovedpine hos børn kendes ikke, da der ikke er lavet tilstrækkelige undersøgelser af dette. En hurtig og korrekt diagnose er nødvendig for optimal behandling og for at forhindre at en episodisk hovedpine udvikler sig til en kronisk hovedpine sygdom, hvilket har stor betydning for livskvaliteten hos den enkelte.

Skrevet af Lise Lykke Thomsen, Afdelingslæge, PhD, Børneafdelingen, Glostrup Hospital.