Flere og flere børn får "lægelig" migræne

Migræne hos børn har i de senere år tiltrukket sig mere ”lægelig” interesse, efter at man længe ikke adskilte den fra, hvad vi kunne kalde ”voksenhovedpine”. Men meget tyder på, at børnemigræne ikke mere kan og bør betragtes sådan. Hertil kommer, at lidelsen har været tiltagende de seneste 25 år.

Omkring skolestart-alderen oplever vi, at omkring 20% klager over lejlighedsvist at have ondt i hovedet; og når vi kommer 5-6 leveår længere hen viser tyske og skandinaviske undersøgelser, at ca. hvert andet barn da oplever jævnligt at have hovedpine. Der er selvfølgelig forskel på, hvad hver enkelt barn - og i øvrigt hvert enkelt barns familie – føler som værende ”jævnligt”. Men det må kunne slås fast, at hvis et barn og dets familie føler anledning til at sætte så meget fokus på dette emne, at man har det med i sin dagligdag, så er det fordi, der er så mange hovedpine-situationer, at det forstyrrer den efter egen opfattelse normale livskvalitet; og så har vi at gøre med en ”lidelse” – eller skal jeg skrive ”sygdom”.

Når vi altså kan konstatere, at det drejer sig om en sygdom, så er det også kun rimeligt, at læger og sundhedsvæsenet nu kigger mere seriøst på børnemigræne, end man har gjort tidligere. I øvrigt er det sådan, at omkring halvdelen af børnemigræne-”tilfældene” går med over i voksenalderen. Ikke alle ”hovedpine”-børn lider af det samme. Den store synder er spændingshovedpinen. I en undersøgelse af 7.000 tyske skolebørn sås det, at 60% led heraf, - og omkring 12% af migræne. Nu kunne vi jo så sige, at ”60%” – spændingshovedpinen er jo så langt den største; så er det vel den. Der skulle gøres noget ved! – Jo, det skal der da – bestemt; - MEN det skal der så sandelig også ved ”de 12% migræne”, - fordi: I denne lidelse ligger en latent risiko for at ”slæbe” et større eller mindre – men under alle omstændigheder uheldigt – medicinforbrug med sig over i voksenalderen, - et medicinforbrug, der på et eller andet tidspunkt let kan blive til et uforskyldt overforbrug. For migrænens vedkommende er det nemlig sådan, at selv om man kan komme langt i henseende til bekæmpelse af sygdommen med styring af sit dagligdags-liv, og streng selvkontrol, så er det altså uomgængeligt, at der oftest må medicin til, når sygdommen går til angreb på sit offer. 

Vi kan derfor ikke andet end at hilse lægeverdenens større interesse for børnemigræne velkommen; - og fortsætte med at sige: ”Hold nu fast i interessen!” Gå nu ikke i stå ved de første tegn på, at dette muligvis kan varsle større behandlingsudgifter. Det ser vi nemlig allerede for meget af mange andre steder i sundheds-”verdenen” i disse år.

Vi tillader os at gå ud fra, at ingen læger mere kan blive vildledt af den kendsgerning, at i langt de fleste tilfælde vil - især mindre - børn til mor og far vil klage over at have ondt i maven, når barnet rent faktisk er blevet ramt af et migræneanfald. Det er som bekendt den ofte ledsagende kvalme, som forvirrer barnets ikke helt fuldkomne opfatte-evne. Barnet kaster op! – Altså siger barnet: ”Jeg har ondt i maven”. Hertil kommer, at et anfald af migræne hos et barn – modsat hos voksne – ofte er passeret efter ”bare” to-tre timer; - og så: Tja, siger forældrene ofte – uvidende om andet: ”Frederik havde et mavetilfælde”. Men sådan siger en læge ikke mere – vel? – Hvis der er en læge til stede her, - er der det? – Så kom frit frem – jo, jo – og kom med en kommentar. Vi vil gerne høre din kommentar, og hvis vi må gengive den her i bladet og på vores hjemmeside, så ville vi også gerne det, - og husk det kan ske såvel med som uden dit navns nævnelse; det bestemmer du!

Vidste du i øvrigt: 
At blandt børn optræder mere end halvdelen af migrænetilfældene blandt drenge, mens det hos voksne ”kun” er i omkring 20% af tilfældene? 
En af de sålkaldte ”triggere” (sygdomsårsager) er nemlig menstruationen, og den kommer jo ifølge naturens regelsæt kun hos pigerne. Dette er med til at forstyrrer begreberne lidt. 
Det er egentlig ikke sådan, at piger generelt - altså af andre årsager - lider mere af migræne end mænd, men de kommer alligevel til det, specielt af denne årsag / menstruationen.

Skrevet af Leon Schertiger